Elektrokoagulering (fosforfjernelse) i minirenseanlæg

Når et minirenseanlæg skal leve op til SOP-kravene, er der især ét centralt valg:

Hvordan fjernes fosfor mest effektivt – og driftssikkert?

I praksis findes der to udbredte teknologier til fosforfjernelse, når vi tales om spildevandsrensning:

  • Tilsætning af kemi (PAC/PAX)
  • Elektrolysebehandling via jernplader med svagstrøm

Begge metoder kan overholde myndighedskravene, men valget har stor betydning for vedligehold og den daglige drift af anlægget.

Fosforfjernelse – kort fortalt

Minirenseanlæg, der skal opfylde renseklasse SOP, skal kunne fjerne fosfor fra spildevandet – for fosfor er nemlig P’et i SOP. Det lyder måske som en teknisk detalje, men effekten i naturen er alt andet end lille.

Når fosfor slipper ud i søer og vandløb, fungerer det som gødning for alger. Det kan give kraftig algevækst, som gør vandet uklart og presser det naturlige liv. Når algerne siden dør og nedbrydes, bliver der brugt store mængder ilt – og det kan føre til iltsvind, hvor fisk og smådyr får svært ved at overleve. Derfor er fosforfjernelse en afgørende brik i at beskytte vores vandmiljø.

Fosforfjernelse med tilsat kemi

Den mest kendte metode til fosforfjernelse er tilført kemisk væske, hvor der tilsættes fældningskemikalierne PAC eller PAX direkte i tanken. PAC og PAX indeholder aliminium, som tilsættes spildevandet for at binde fosfor, så det kan fjernes som slam.

Kemisk fældning er en velkendt metode til rensning af spildevand og anvendes primært til fjernelse af fosfor gennem løbende tilsætning af kemikalier. Metoden stiller betydelige krav til drift og vedligehold.

For at fungere optimalt kræver kemisk fældning præcis dosering, som løbende skal tilpasses belastningen i anlægget. Selv mindre afvigelser kan resultere i over- eller underdosering, hvilket kan føre til øget slamproduktion, højere vedligeholdelsesbehov og reduceret proceseffektivitet.

Derudover medfører kemisk fældning praktiske udfordringer i den daglige drift. Opbevaring og håndtering af kemikalier kræver farlig gods-bevis, særlige sikkerhedsforanstaltninger og kontinuerlig overvågning.

Fosforfjernelse uden kemikalietilsætning

I stedet for tilsætning af kemi anvendes jernplader, som er monteret direkte i anlæggets tank. Når der sendes svagstrøm gennem jernpladerne, frigives jernioner, som binder fosforen i vandet på samme måde som ved kemisk fældning, men uden tilsat kemi.

SOP-anlægget fjerner fosfor uden brug af eksterne kemikalier. I stedet frigiver et p-modul naturlige jernioner via en svag strøm, som binder fosfor og danner flokke, der nemt kan bundfældes og fjernes – helt uden tilførsel af fremmede stoffer til naturen.

Fordele:

  • Ingen kemikaliehåndtering – ingen opbevaring, dosering eller risiko for spild.
  • Mindre slamproduktion – da der ikke tilsættes flydende fældningsmidler.
  • Lav pH-påvirkning – ofte uden behov for neutralisering.
  • Høj stabilitet og effektivitet – reaktive flokke dannes direkte i vandet, også ved varierende indløb.
  • Automatisk og enkel drift – kræver minimal operatørindsats.

En sikker, stabil og miljøvenlig løsning, der reducerer både driftsomkostninger og miljøpåvirkning.

Hvorfor har WaterCare valgt elektrokoagulering til at fjerne fosfor?